61 Fundne resultater

Bådtrailer

Mangler du en bådtrailer til din båd? Eller skal din båd have nye bremser?

Så er du kommet til det helt rigtige sted. Hos Njord hjælpe vi dig med at finde den helt rette virksomhed, til når du skal købe en ny bådtrailer eller skal have serviceret din gamle trailer.

Vær opmærksom på bådens vægt og længde

Skal du køre med din båd på vejene, skal du huske at vælge en indregistreret trailer, da du aldrig må køre med en ophalervogn på veje – med mindre at du kun har behov for at transportere din båd op fra stranden, så er en ophalervogn et godt valg. Når du skal køre med en bådtrailer, er det vigtigt, at du er opmærksom på dens totalvægt. Totalvægten dækker over vægten af din bådtrailer, bådens vægt, brændstof og andet udstyr. Lastevægten, derimod, er den vægt, som du må laste traileren med. Det er yderst vigtigt, at du altid undersøger, hvad din båds totalvægt er, hvilket opgives af bådfabrikanten. Derudover er det vigtigt, at traileren ikke er for kort, da dette kan beskadige bådens skrog under transporten. Dog er længden ikke afgørende, hvis du transporterer en sejlbåd, da vægten her ligger placeret i kølen. Vi anbefaler, at du spørger om råd og vejledninger hos din forhandler. På den måde sikrer du altid, at din trailer passer til lige netop din båd.

Hjul og dæktryk

Det er yderst vigtigt, at du tjekker trykket på din trailers dæk inden, at du begynder at læsse og køre med den. En trailer bliver nemlig oftest kun brugt et par gange om året, hvorfor dine dæk kan miste trykket. Hvis du derfor skal opbevare din trailer i længere tid, så anbefaler vi hos Njord, at du klodser din trailer op for at undgå ”bulede” dæk.

Færdselsregler

Hvis du selv vælger at transportere din båd på en trailer, så skal du være opmærksom på de specielle færdselsregler:
  •         Max 70 km/t uden for byzoner
  •         Max 80 km/t på motorveje
  •         Det er ikke tilladt at overhale på motorveje og landeveje
  •         Det er ulovligt at opholde sig i en trailer under kørsel

Hvor stor en trailer må jeg køre med?

Der er flere faktorer, der der spiller ind her. Du er blandt andet omfattet af en vægtgrænse, der afhænger af hvilket type kørekort, du har. Derudover afhænger det også af, om du har taget dit kategori B-kørekort før eller efter den 1/5-2009. Men uanset hvad vægtgrænsen måtte være for dig, så husk altid at vær opmærksom på hvad din bil må trække. Den må aldrig overstiges. Så længe at din bil er godkendt til det, så må du med et B-kørekort altid køre med en trailer, der har en totalvægt på op til 750 kg. Har traileren derimod en vægt på over 750 kg, så må den samlede totalvægt ikke overstige 3500 kg. For at finde vogntogets samlede vægt skal du bruge bilens totalvægt og trailerens totalvægt og lægge tallene sammen.
Har du erhvervet dit kørekort FØR 1/5-2009?
Har du taget dit kørekort før 1. maj 2009, må du vælge at lade den størst tilladte påhængsvægt for bilen, der er anført på bilens registreringsattest, gælde i stedet for den største tilladte totalvægt, der findes på anhængerens registreringsattest – uden dog at overstige 3500 kg.
Overblik over forskellige kørekorttyper
  • Med et kategori B kørekort er vogntogets maksimale totalvægt 3500 kg. (Dog 4250 kr., hvis der køres med en 750 kr. trailer.)
  • Med et kategori B+ kørekort er vogntogets maksimale totalvægt også 3500 kg. (4250 kg.)
  • Med et kategori B/E kørekort er vogntogets maksimale totalvægt 7000 kg.

Hvor lang og bred må en trailer være?

Trailerens bredde må ikke overstige 255 cm, og må ikke være mere end 70 cm bredere end det trækkende køretøj (35 cm til hver side). Trailerens længde må ikke overstige 12 meter inklusiv last. Det samlede vogntog, som er bil + trailer, må ikke overstige 18,75 meter totalt.

Skal der være sikkerhedswire på min trailer?

Trailer med bremser skal være udstyret med en sikkerhedswire, og den SKAL anvendes. Det er IKKE nok bare sætte sikkerhedswire rundt om trækkrogen: den SKAL fastgøres i et øje til formålet. Manglende sikkerhedswire koster i skrivende stund 1000 kr.

Skal en trailer synes?

En trailer er ikke underlagt krav om periodevist syn, som man kender fra en bil. Er traileren Tempo 100 godkendt (må køre 100 km.t), så skal den synes hvert andet år.
En trailer skal ofte synes i forbindelse med ejerskifte:
  •         Er traileren 0-5 år, skal den IKKE synes ved ejerskifte
  •         Er traileren 5-10 år, skal den synes ved ejerskifte, hvis det er over 2 år siden, den sidst er blevet godkendt til syn.
  •         Er traileren over 10 år gammel, skal den synes ved ejerskifte, hvis det er mere end 1 år siden, den sidst blev godkendt til syn.